Sponsorrytter

Gorski’s Beslagsmedie er sponsor for Firkløveret Springakademi. Firkløverets Springakademi er en uafhængig non profit organisation, der gør en stor forskel i springsporten. De arbejder ulønnet for at udvikle unge danske springryttere, der har talent for og en drøm om at nå til tops. En målsætning som Gorski’s Beslagsmedie kan stå inde for.

Firkløverets Springakademi afholder 4 årlige clinics på Barthahus Ridecenter. Ved disse clinics afholder Gorski’s Beslagsmedie løbende workshops for akademiets ryttere. Ved disse workshops bliver rytterne bl.a. undervist i vigtigheden af korrekt beskæring, forskellen på de beslag vi arbejder med og generelt om hestens hov. Vi tror på, at en øget viden om faget er med til at skabe bedre ekvipager.